Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

Udbygning og forbedring af MTB sporet i Fussingø Skov

I takt med at det gennem de senere år er blevet ekstremt populært at køre mountainbike, er MTB sporet i Fussingø Skoven blevet meget slidt og der er et ønske om at tilgodese flere ryttere på forskellige niveauer, lige fra nybegynderen til elite-rytteren.

Derfor har MTB Randers og Naturstyrelsen indgået en partnerskabsaftale som skal sikre en udbygning og forbedring af MTB sporet i skoven.

Det nye MTB spor
Planen er at lave en ca. 15 km blå rute, hvor der primært køres på grusveje, stier og mindre sektioner med single track.
Der bliver så tilføjet 14 sløjfer med rød og 10 sløjfer med sort afmærkning, så man i alt kan køre godt 30 km, hvis man kører alle sløjferne.
Dette er et stort projekt at føre ud i livet, og kræver mange ressourcer i form af frivillige arbejdstimer samt noget økonomi. Sporudvalget i MTB Randers har derfor nedsat en styregruppe på 4 personer, som har udarbejdet en projektbeskrivelse, forslag til ny ruteplan samt et budget og en tidsplan. Det er planlagt at projektet vil tage 3-4 år at udføre.

MTB Randers har ansøgt ELRO Fonden om midler til projektet, og har fået tilsagn om 268.000 kr. til projektet i 2017.

Nu skal vi i gang – kom og vær med
Sporudvalget i MTB Randers håber dels at klubbens medlemmer vil hjælpe til på såkaldte spordage, men også at de mange øvrige MTB-rytter som benytter skoven vil komme og give et nap med. Der er oprettet en Facebook gruppe som hedder ”MTB sporet i Fussingø” (https://www.facebook.com/groups/2011226152435252/?fref=ts ), her vil man kunne følge projektet og holde sig orienteret om hvornår der er spordage.

Første spordag vil være lørdag d. 06.maj fra kl. 09.00 – 13.00, tilmeld dig på Facebook gruppens begivenhed hvor du samtidig kan få flere informationer om hvad der skal udføres på denne spordag.

 

Link til sporudvalget

Du er her: Home Info om spor i Fussingø 2017