Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

Løbsberetninger - d. 23. april

Fra Anton Kjærsig

I ugen op til det første Flammen liga løb var tankerne allerede sat godt i gang. De stod på mange spørgsmål, såsom om det nu var en fed rute, om benene nu var, hvor de skulle være og om jeg nu var foreredt til løbet. Tankerne og nervøsiteten tog mere overhånd jo tættere vi kom på løbet, men en ting vidste jeg; jeg ville gøre det bedre end på Mors. Så derfor forventede jeg fra mig selv i hvert fald en top 10.

Vi ankom om lørdagen til øen for at prøve ruten og de tekniske stykker inden starten gik om søndagen. Jeg forventede, at ruten var meget teknisk, fordi at sådan er det til Sram liga løb (Hedder nu Flammen liga). Da vi prøvede ruten følte jeg med det samme, at ruten ikke kunne passe bedre til mig. Første bakke var lang og stejl, og de bakker var der flere af, så nu steg mine forventninger til en mulig top 5 placering.

På raceday var nervøsiteten i top, men spændingen var der også. Mellem kl. 9 og 10 prøvede et af de svære tekniske stykker, og lige pludselig så jeg Allan Blach styrte og råbe op, hvilket resulterede i, at jeg gled på en rod og styrtede i røven af ham. Jeg var okay, men Allan holdte lidt om sin venstre arm, som om at der var sket noget. Armen gjorde meget ondt og vi fik ham ned af nedkørslen og han fik hjælp. Han endte så på Herlev sygehus med en ambulance.

Tiden kom til, at Guldhakkeren, Mr. Refercity, Peter Sørensen og Jakob Fink skulle starte da kl var 10. Da starten var i gang gik mine tanker meget på, at jeg egentlig også bare ville i gang for at få det overstået, men jeg skulle først starte kl 11:45, hvilket der var lang tid til. Jeg gik og spiste noget mad for at få noget fuel at køre på. Maven var mæt og jeg blev mere og mere nervøs. Gulddrengen, Brandt, Hjuler og jeg fik varmet godt op med noget intensitet for at få gang i benene. Allerede der kunne jeg mærke, at benene ikke var der i dag. Benene ville ikke det som jeg ville i opvarmningen, så nu begyndte jeg at frygte, hvordan det nu skulle gå. Benene havde jo egentlig været gode nok om torsdagen med en pokal i Grugraven, men sådan følte jeg ikke om søndagen. Nu måtte jeg se, hvordan det så ville gå med de ben.

Lige inden vi blev stillet til start snakkede jeg taktik med Guldhakkeren. Jeg var meget enig i med det han sagde: Stil dig yderst med et godt overblik og kom frem i gruppen inden første bakke. Dette lå næsten lige til højrebenet, da jeg vidste, at lange bakker lige var mig. Jeg blev seedet som nr 15, hvilket betød, at jeg kom til at stå i tredje række med 10 ryttere foran mig og 4 ved siden af. Starten gik og jeg fik hurtigt kæmpede mig op i 5. position. Jeg undrede mig over, hvorfor de ikke spurtede hurtigere i starten. Om det var den lange bakke længere henne kunne godt være. Jeg tænkte meget over, om jeg skulle lave en Mr. Holeshot, men gemte kræfterne i mig til senere, hvilket viste sig at være en god ide. På første runde kørte jeg, underligt nok, forkert på en godt markeret rute. Jeg blev ved med at køre indtil jeg opdagede ”Her har jeg sgu da ikke kørt før” og så: ”Fuuuuuuck! Jeg er kørt forkert”. Jeg vendte derefter hurtigt om og fandt ruten, hvor jeg indså, at jeg nok havde tabt 10 placeringer. Jeg tænkte på dette tidspunkt meget over, hvordan min placering nu kunne blive. Ville jeg være dårligere end på Mors? Tanken om bare at klø på var der konstant inde i hovedet på mig. Jeg kom op til Brandt, men han ville ikke lade mig passere. Ved en af de lange bakker kom jeg bagfra, hvorpå han nok indså, at han ikke kunne holde den (Undskyld Brandt). Jeg blev ved med at kunne se ryttere fra Herre C, så motivationen var ikke helt tabt. Uheldet for mig var ikke helt færdigt endnu. På 3. runde gled mit forhjul og jeg smadrede undersiden af mit knæ ind i et eller andet hårdt. Mit venstre ben var nærmest følelses løs, og jeg kunne ikke rigtig godt løfte mig fra sadlen uden at det gjorde skide ondt, men efter 3 min kom kræfterne lige så stille tilbage. Jeg havde nu mistet 2 positioner. Benet blev bedre og bedre, og tankerne blev ved med at skrige efter en god placering. Jeg var ikke helt død endnu. Jeg blev med at kæmpe, selvom mine ben var ved at sige stop. På den sidste bakke lå jeg bag ved en anden Herre C rytter, men tænkte at jeg var nød til at trække fra ham, ellers ville han måske tage mig i en spurt. De sidste 100 meter gav jeg alt for ikke, at han skulle hente mig. Målstregen blev krydset og jeg var næsten tilfreds. Placeringen blev til en 8. plads kun få sekunder efter nr 6 og 7, hvilket ærgerede mig lidt.

Senere på dagen skulle Sagan køre, og vi skulle have ham med hjem, men heldigvis var det muligt for ham, at tage hjem sammen med Århus truppen. Hjuler, Jakob Fink og jeg snakkede lidt med Allan om han skulle hentes eller hvad der skulle ske. Vi hentede ham på Herlev sygehus og vendte næsen hjemad.

Næste løb for mig er d. 20 maj til XCM på Sjælland, hvilket er min stærke side. Der har jeg allerede sat et mål om top 5. Jeg glæder mig til årets første XCM, hvilket er første XCM løb i år ud af en liga på 5 løb. Målet er, at kører alle fem og forhåbentlig få en god samlet placering.

Placeringer:

  • Per Bonde - nr. 4 i H40 rækken
  • Teddy Pedersen - nr. 4 i B rækken
  • Rebe Brandt - 17 i C rækken
  • Anton Kjærsig - 8 i C rækken
  • Morten Dommerbye - DNF i H40 rækken 
  • Jakob Fink - DNF i H40 rækken
  • Peder Mossig - nr. 40 i A Elite
  • Allan - DNS i C rækken (brækket arm)
  • Peter Sørensen - nr. 19 i H40 rækken
  • Rasmus Sørensen - nr. 10 i U13 rækken

 

Fra Morten Holt

Søndag d. 23.04 skulle der køres det årlige Principia Løb arrangeret af RC1910. Ruten var en 15 km rundstrækning fra omkring Harridslev lige uden for Randers. Vejret var perfekt til cykelløb. Solskin, 10 grader og en god blæst som gjorde det yderst udfordrende på de åbne stykker.

MTB Randers stillede til start med 2 mand. Jeg (Morten Holt) havde min debut som licensrytter i D-klassen og Lasse Sommer stillede til start i et skarpt H40 felt.

Efter lidt opvarmning gik starten for D-klassen. Det var det største felt med 67 startende. Vi skulle køre 5 omgange, så der var lagt op til et hurtigt kørt løb. Jeg var meget spændt på hvordan det ville gå, da jeg ikke vidste hvor jeg lå rent formmæssigt i forhold til de andre, men jeg havde en god fornemmelse i benene og holdt mig derfor til oppe foran. Første omgang gik med at finde mig til rette i et felt igen, da jeg sidst havde kørt løb helt tilbage i september. Der blev rykket lidt her og der, men ikke nogle helhjertede forsøg. Da vi kørte ind på omgang nr. 2 besluttede jeg at lave et "do-og-die" angreb, da jeg følte overskud og ville ud og prøve mig selv af. Jeg fik et fornuftigt hul sammen med 2 andre, men vi blev desværre stoppet af racemarshalls efter kort tid, da der var sket et alvorligt uheld. En H60 rytter i en gruppe foran os var styrtet, formentligt pga et ildebefindende, og slået hovedet meget alvorligt i asfalten. Vi kunne se at ambulancefolkene gav hjertemassage, så vi vidste det var alvorligt. Det blev senere meldt ud at han desværre ikke klarede den.

Efter løbet blev givet frit igen, valgte vi at rulle den igangværende omgang roligt færdig, da vi alle var blevet meget kolde af at vente, og lige skulle have gang i benene. Der var også en lidt trykket stemning pga. det vi lige havde været vidne til.

Med 3 omgange tilbage blev løbet åbnet igen, og så blev der for alvor rykket på hver side af vejen. Jeg sad godt placeret og kom med i alle ryk, uden at bruge mange kræfter, så jeg begyndte efterhånden at få ambitioner om en topplacering. Da vi kører ind på 2. Sidste omgang sover jeg desværre lidt og er ikke opmærksom på at der bliver lukket op i et siddevindsstykke. Der opstår hurtigt et hul på 10-15 sekunder mellem første gruppe og anden gruppe, som jeg kommer til at sidde i. Selvom vi hurtigt fik et fornuftigt samarbejde op at køre, og vi hele tiden kunne se gruppen foran, lykkedes det ikke at lukke hullet. Med små 3 km tilbage opgiver vi at hente føregruppen, og vi forbereder os istedet på at køre om de sekundærer placering. Jeg ender med at blive 5'er i min gruppes spurt og nr. 19 i alt. Ingen point i denne omgang, men jeg er mere end tilfreds, da jeg nu ved at jeg kan sidde med hvor det er sjovt. 

Lasse havde startet 3 min før os i H40, udgik pga han var helt flad. Der var vidst blevet kørt meget stærkt i H40 gruppen, da en anden MTB Randers rytter, Lars Ole Markvardsen, som dog kører landevej for Silkeborg Cykelsport og er en meget stærk landevejsrytter, også havde valgt at udgå før Lasse.

En god dag på landevejen, som desværre blev skæmmet af et dødsfald. 

 

Du er her: Home Løbsberetninger - d. 23. april