Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

MTB Introdag for børn

Er du pige eller dreng mellem 8 & 14 år, og har du lyst til at prøve og køre mountainbike kom til MTB introdag lørdag d. 11. juni 2016 kl. 10-12 i Romalt Bakker.

Vi hjælper dig igang

Klubbens børnetrænere står klar til at vise dig, hvordan du kommer i gang med at køre MTB. Vi laver bla. bremse- og svingøvelser, køre nogle fede spor i skoven, og øver lidt på vores teknik banen. Det bliver sjovt, hyggelig og en smule hårdt.

Har du ikke en MTB cykel – pyt skidt

Hvis du ikke selv har en MTB cykel men gerne vil se om det er noget for dig, så har vi løsningen. Vi har nemlig lejet 10 stk. MTB cykel i forskellige størrelser - så vi skal nok få dig ud at køre på MTB.

Vi mangler især flere piger på MTB Børneholdet! Vi har en god håndfuld seje MTB piger på holdet - men de vil gerne have endnu flere piger at køre med. Så kom og prøv at køre MTB....

Vi slutter arrangementet af ca. kl. 12.00 hvor vi kan mødes og få en tår at drikke samt et stykke kage eller et stykke frugt. Her vil trænerne også svare på evt. spørgsmål. 

Adressen er Kristrup Engvej 22, 8960 Randers SØ

Om MTB Randers Børnehold

Der er ca. 45 børnemedlemmer i MTB Randers i alderen 7 til 14 år. Der trænes 2 gange om ugen (tirsdag og lørdag) hvor ca. 30 børn deltager. Der deles op i 3 hold/niveauer.

Læs mere her

 

 
 
Du er her: Home MTB introdag for børn