Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

Beretning Prison Break 2013

Efter et veloverstået infomøde i MTB Randers regi, var der lørdag d. 5 oktober løb i Horsens.

Der var lagt besked ud om samkørsel fra Netto på Viborgvej og opsamling i Sdr. Borup, Der blev lagt fra land fra Randers kl. 06.15, hvor en god flok forventningsfulde nyslåede MTB Randers ”inmates” skulle på flugt fra fængslet i Horsens på hhv. Urban Escape og Maraton Escape.

Bilerne blev kørt til Horsens i bedste Convay stil, og snart skulle vi befinde os på det gamle fængselsområde (fed kulisse).

Startnumrene, mugshots taget og goodiebags blev afhentet. Omklædningen samt de obligatoriske toiletbesøg plus undskyldninger om hvorfor man nok ikke var så godt kørende i dag blev ordnet. Tak til familien Korstgaard for de medbragte rundstykker, så gled alle de forskellige undskyldninger om for lidt søvn manglende brokbind, glemte Mtb sko osv. nemmere ned 

Kl. 08.30 skulle starten til maraton distancen gå, der blev gejlet godt op fra arrangørernes side med en simuleret fangeflugt vha. rapelling ned fra fængslets øverste vindue – godt sat op.

Starten gik og folk var hurtigt splittet for alle vinde. Det var en super fin rute de havde stablet på benene, der var alt fra de snævre stejle singletrack til lange stykker med rulleskift. Imellem det var der indlagte flugtruter igennem skurvogne, garager, parkourbaner, sportshaller, forhindringsbaner og meget andet sjov.

Der var virkeligt lagt op til en god dag i sadlen, desværre blev den skæmmet lidt af en del defekter samt punkteringer. På trods af dette blev der kæmpet godt, og der blev leveret en del flotte præstationer ingen nævn igen glemt.

Dog skal det nævnes at grundet lidt problemer med afmærkningen var der en del der kørte forkert. Det betød desværre for MTB Randers´s Peter ”Tandlægen” Andersen, at han og den gruppe han kørte i kørte forkert. Dette betød på trods af at Peter kørte hurtigste tid i H50 rækken i maraton, ikke kom øverst på podiet. Det havde ellers været en perfekt start for en helt ny klub.

Fedt at se at der var så mange fra Randers der var taget til Horsens, det bliver et flot syn når vi på sigt kommer i ens klubtøj.

Tak for en god dag og godt humør – vi ses til træning
 

Du er her: Home Prison Break 2013