Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

Rytterprofiler - A

Navn
Peder Kristian Morsing

Alder
27 år

Øgenavn
Pede ”Sagan” blandt cykelvenner, Pededyret blandt familie :D 

Erfaring
Jeg har kørt på mtb i 7-8 år, hvoraf jeg har kørt licens siden 2012.

Jeg køre på...
Jeg har lige købt mig en ny Scott Scale 900 RC model 2016. Den er super lækker og har nogle fantastiske køreegenskaber.

Styrker på MTB
Lange lede og stejle bakker, acceleration, stejle tekniske nedkørsler.

Det vil jeg gerne bliver bedre til på MTB
Udholdenhed, flere watt i benene, hurtige nedkørsler og sving teknik.

Vintertræning
Jeg har fået trænet fornuftigt før jul med en god mængde landevej, spinning og styrketræning/crossfit. 

Mit fokusområde hen over vinteren har været
Jeg er en XCO rytter og kan presse pulsen højt i kort tid og derfor har mit fokus lagt meget på landevejen samt spinning for, at få bygget noget udholdenhed og råstyrke i lårene. Styrketræningen har også haft det formål, at bygge flere muskler på lårene i håb om flere watt til sæsonstart.

Mit favoritsted at køre MTB
Blåbjerg er det sted, hvor jeg er opvokset og er derfor naturligt et af mine favorit spor. Det er et super sjovt og varierende spor med en blanding af skarpe opkørsler og gode tekniske nedkørsler og så er den sandede skovbund fantastisk at køre på og kan tåle en masse regn.
Grusgraven i Varde skal også fremhæves, da det er et af de mest varierende spor at køre på. Sporet har alt hvad hjertet begærer.

Mit idol(er)
Den er svær, men jeg synes nu at Julien Absalon og Lasse Sommer gør det meget godt :) 

Mål for sæsonen
Det bliver min første sæson i det stærke A felt, så det er svært lige at bedømme, hvor jeg kommer til at ligge. Jeg håber på at placere mig i den høje ende af den dårligste 1/3 af feltet. Men den skal selvfølgelig bare have alt hvad den kan trække og så må vi se hvad det rækker til.

Navn
Jeppe Bob Bertelsen

Alder
20 år

Øgenavn
Bob

Erfaring
Har kørt mountainbike i 10 år. De første 5 år med kun xc, og derefter med et fokus på Downhill, og nu med et fokus på Enduro.

Jeg køre på...
Har en Santa Cruz Hightower til XC og lidt andet i DK, en Santa Cruz Jackal til Dirt Jump og BMX, en Santa Cruz Nomad til enduro i udlandet, en Santa Cruz V10 til Downhill i udlandet, og så har jeg lige fået en Santa Cruz Stigmata til Cyclecross og landevej

Styrker på MTB
Mine styrker ligger hovedsageligt i min tekniske kunnen, samt at jeg er god til at læse terrænet, og mine konkurrenter.

Det vil jeg gerne bliver bedre til på MTB
Min Vo2 max, samt mit max watt output, er allerede fænomenalt... men kunne vel altid blive bedre. 

Vintertræning
Min vintertræning har bestået af bænkpress og mokai hovedsageligt. Og indefor de to områder har jeg virkelig udviklet mig. 

Mit fokusområde hen over vinteren har været
Var på en træningslejr i Januar til Portugal, hvor der var fokus på teknikken. Men alt det jeg har trænet i Danmark, har været med fokus på fysikken. Der har både været fokus på længere ture, for at blive klar til enduroløbene. Men også korte intervaller til DH har været i fokus.

Mit favoritsted at køre MTB
Mit favoritsted at køre mountainbike er nok i Port d´ Soleil i Frankrig, især Morzine er virkelig godt! Les Arcs, Frankrig er også virkelig godt. 

Mit idol(er)
Greg Minnaar (3x DH World champion) og Richie Rude (2x Enduro world series champion) og så er han kun et år ældre end mig!! Og Frank Rebo, af åbenlyse grunde.

Mål for sæsonen
Mit mål for sæsonen er et gode resultat til Enduro 2 i Les Arcs, samt Enduro World Series i Finale Ligure.

 

Du er her: Home Rytterprofiler - A