Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

Sram Liga #4 Nordisk Mesterskab UCI

6 mand klar, 2 mand down 4 to go…

Rygtet om en svær teknisk rute til weekendens Sram liga 4, samt Nordisk Mesterskab i Kolding havde spredt sig.

Derfor havde 4 mand af de 6 tilmeldte MTB Randers ryttere, taget turen til Kolding fredag for, at teste ruten. Dette resulterede i en del styrt på den meget regnvåde og fedtede rute, der i øvrigt var utrolig godt lavet samt teknisk svær.

Træningen krævede dog 2 ofre, værst gik det udover Morten Dommerbye der beskadigede sit kraveben og nu går med slynge. Thomas Bach måtte også en tur i jorden, og i den forbindelse fik beskadiget anklen der hævede godt op.

Der havde desværre generelt været en del uheld i træningerne op til søndagens løb, så spændingen lå i luften inden starterne søndag formiddag.

Første mand i ilden for MTB Randers var Rene Brandt Herre C, der kæmpede bravt på den svære rute. Rene fik ikke den bedste optakt til løbet, da han under opvarmningen måtte ned og smage på jorden med et beskadiget bremsegreb til følge. Rene kæmpede sig flot igennem med krampe til sidst.

Peter ”Tandlægen” Andersen H50 blev sendt afsted få minutter efter. Peter havde ikke nået at træne ruten, så første omgang gik med at lære den at kende. Peter gav den gas på de 2 sidste omgange og kørte sig op på en flot 6. plads på trods af at 1. omgang var første tur på rutens udfordringer.

Næste start dog med 2 min mellemrum, var H40 og Herre B. Her havde MTB Randers to stærke folk i Thomas Nørgaard og Lasse Sommer til start.
Begge ryttere kom godt fra start og kørte stabile omgangstider. Der blev kørt med godt overskud af de 2 herrer. Lasse Sommer havde overskud til at bede om en fransk hotodog i Techzone, Thomas Nørgaaard havde overskud til at iføre sig fullbody muddermaske, dog ifb. med et styrt.
Drengene kørte stærkt hele vejen igennem det svære løb så stærkt, at Thomas Nørgaard kunne slutte på en 7. plads i et stærkt felt. Den nyoprykkede B rytter Lasse Sommer kunne køre sig til en flot 10. plads

Stor ros skal der lyde til MTB Kolding for et rigtig flot setup. SramLiga løbene er virkelig værd at køre efter også som tilskuer.
Herre Elite løbet var virkeligt en oplevelse især den Schweiziske World Cup rytter Matthias Stirnemann var en oplevelse. Danske Sebastian Fini kørte sig til det Nordiske Mesterskab

Rene Brandt Herre C 30 Plads.
Peter Andersen H50 6 Plads
Lasse Sommer Herre B 10 Plads
Thomas Nørgaard H40 7 Plads

http://www.sportstiming.dk/Results/IndividualResults.aspx?Id=1059&Round=3870&Page=1&Theme=sram
 

Du er her: Home Sram Liga #4 Nordisk Mesterskab UCI