Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

SRAMliga finale & Aarhus Challenge

SRAM ligaens sidste afdeling – Finalen…

5. og sidste afdeling af Sram Liga 2014 blev her i weekenden afholdt i Holte, nærmere betegnet i området ved og på downhill banen i Rude Skov.

Der var 5 MTB Randers ryttere meldt klar til start, Morten Dommerbye, Peter Andersen, Rene Brandt, Thomas Nørgaard og Thomas Bach.

De 2 x Thomas valgte, at tage til Holte allerede om lørdagen for at prøve søndagens rute af under den åbne træning. Det skulle vise sig at give bonus…
Ruten der var lagt på dele af Rude Skovs downhill bane var rent kræs til mtb rytteren der søger fart, tekniske udfordringer, rødder, berms og benhårde opkørsler. Under træningen lørdag fik de 2 x Thomas luret lidt på de lokale teenagere, de kørte lidt anderledes linjer på downhill sektionerne end de mest naturlige. Efter selv at have prøvet de ”nye” linjer måtte der konstateres, at de var noget hurtigere ca. 5 sek. Ved hver af de 2 sektioner – 10 sek .pr. omgang er da værd at tage med 

Så blev det søndag kl. 12.30 og starten gik. Alle mand kom fornuftigt fra start…

I H50 klassen kørte Peter ”tandlægen” Andersen på hustruens nye cykel, da hans egen var på værksted. Lad os sige at den cykel er mere end godkendt. Peter kørte sig ind på en flot 7. plads på en damecykel der var lidt for lille og ny for ham – respekt !

I Herre C klassen var Rene Brandt, Morten Dommerbye og Thomas Bach til start. Morten og Thomas kører sig på 1. omgang op i top 10 på trods af at begge ryttere har styrt i starten – totalt uundgåelige styrt på svære sektioner lyder rygtet… Thomas Bach må kort inde i 2. omgang trække stikket, da den skade i knæet han har døjet med bliver værre.
Morten Dommerbye og Rene Brandt kæmper ufortrødent videre. Rene kører et stabilt løb og får doseret kræfterne rigtigt flot. Det bliver til en super flot 17. plads. Morten får kæmper med en Vejle rytter om 13. pladsen, men allerede da de kører ud på sidste omgang viser Morten sig for stærk for Vejlenseren der må give slip, og Morten tager en flot 13. plads

Når forberedelse giver pote…

I H40 klassen som er ekstremt barsk selskab, stod Thomas Nørgaard til start som eneste MTB Randers rytter. Thomas havde jo som tidligere nævnt trænet på ruten dagen inden og følte sig fortrolig med den. Det skulle så vise sig at være helt rigtigt. Thomas får ikke den bedste start, men finder sit tempo og kører sig flot op igennem feltet. På anden sidste omgang sidder Thomas i en gruppe der tæller nr. 2,3,4 og 5 i løbet.

På det helt rigtigt tidspunkt satser Thomas og ”parkerer” de andre ryttere på en stigning, han holder på de næste 10 min. og får slået et godt hul. Da han kommer op til opløbsstrækningen viser han formatet… ikke bare ved at han lige har fået den flotteste 2. plads i et sindssygt skrapt felt. Nej han fortsætter og tager en ”æresrunde” på fuld rem. Det skal dog til Thomas´s forsvar siges, at speakeren først annoncerer hans 2. plads efter han har passeret mål, så Thomas hører det ikke. Hvad kan det ikke blive til når man altid har en ekstra omgang i benene. Stærkt kørt…
 

Aarhus MTB Challenge 2014

Det var første år Aarhus Motion skulle prøve kræfter med et stort MTB løb, og næsten 1000 ryttere havde meldt sig til start denne søndag på Tangkrogen.
Ruten bød på ca. 65 km med omkring 1000 hm, og var en blanding af singletrack, stier, grusvej og lidt asfalt.

Den var glimrende afmærket, og med 6 væskedepoter med energidrik etc. fordelt på hele ruten var man dækket godt ind.

10 MTB Randers ryttere stillede til start, og der blev kæmpet bravt på den lange rute.

Resultaterne blev som følger:

88. Kenny Bønnerup 2.53
145. Jesper Simonsen 3.01
180. Christian Lange 3.05
229. Mikkel Dam Petersen 3.10
267. Jesper Bjørn Thomassen 3.13
289. Hans Jørgen Larsen 3.15
292. Niels Jørgen Lange 3.16
553. Christian Rothmann 3.48
820. Carsten Sørensen 5.08
821. Thomas Laursen 5.08

Hurtigste mand på ruten gennemførte på 2.20, og sidste mand kom i mål i tiden 5.33


 

 

Du er her: Home SRAMliga finale & Aarhus Challenge