Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

NYHED: Trail hold

MTB Randers er nu snart 4 år gammel, og har fra start været en mangfoldig klub hvor der var tid og plads til alle uanset niveau og ambition. Klubben har lavet mange arrangementer og ikke mindst træninger for medlemmerne, og MTB rytterne har udviklet sig meget. Nogle er blevet mere teknisk dygtige, nogle har forbedret deres styrke, nogle har fundet motivation til at køre løb, andre har tabt en masse kilo og nogle har bare nydt en masse gode ture og fået nye kammerater.

Trail hold
Men MTB Randers skal jo fortsat udvikle sig, og følge med i hvad der sker i MTB verdenen - for det gør medlemmerne. Vi kan se at flere og flere medlemmer køber trail bikes og har fokus på teknik, hop og nedkørsler. Derfor opretter MTB Randers pr. 03. oktober endnu et hold til fællestræningerne: Trial Hold

Hvor & hvornår
Om tirsdagen mødes man ved Regnskoven med de andre hold til fællestræning, og 1-2 gange om måneden vil der blive arrangeret tur til udenbys spor.

Hvordan køres der?
Der er endnu ikke lagt en fast plan for hvordan træninger skal foregå - det skal dem som møder op være med til. Men kørslen vil naturligvis have fokus på bla. teknik, hop, flow og nedkørsler, men også hvordan man træner og forberede sig til trailløb hvor man jo altså også skal køre en del opad og diposionere sine kræfter

Hvem står for det og hvem er træner?
Kasper Møller Andersen bliver tovholder for dette nye Hold, Jeppe Bob Bertelsen vil være træner på nogle af tirsdagstræningerne, og så vil der blive lavet aftale med lokale turguider på udenbys turerne.
Der vil være løbende info om Trail turerne på MTB Randers Facebook Forum for medlemmerne.

 

 
Du er her: Home Trail hold