Font Size

SCREEN

Profile

Layout

Menu Style

Cpanel

WeBike Cup Finale 2014

Så kom vi til årets sidste Webike Cup. Der var 12 ryttere fra MTB Randers med. Der var som der plejer, rigtig god stemning mellem MTB Randers rytterne og lidt drillerier på den gode måde, allerede på parkeringspladsen. Det er noget af det der gør det sjovt og hyggeligt, at være medlem af en klub, og mødes med de andre medlemmer til løb.

Det var en rute der satte teknikken på prøve i dag. Med nogle lange nedkørsler med bla. sten, rødder og drops. Og nogle lige så lange opkørsler (føltes dog noget længere). Der var et fint start loop på ruten i dag. Ruten var ca. 6 km lang og bød på ca. 190hm, lidt mere end de 5 km og 100 hm, de havde meldt ud med. Men en super fed rute, der skulle køres 5 omgange på.

Løbet bød på nogle rigtig gode kampe MTB Randers rytterne imellem. Der blev kæmpet rigtigt hårdt fra alle. Dejligt med lidt ting/oplevelser, der kan vendes rytterne imellem når man kommer i mål. Da det i dag var afslutningsløbet bød de også på pølser og brød, ud over kage, sodavand og frugt.

Thomas Nørgaard gjorde det super godt og kom ind på en 1. plads i H40. Stort tillykke til ham.

En anden der også gjorde det rigtigt godt i dag var Steffen Søvsø der kom ind på en flot 3. plads i H40. Også et stort tillykke til han.

Peter Tandlægen Andersen havde lidt problemer med cyklen i dag. Der var nogen der snakkede om en pind i hjulet. Men han fik en super flot samlet 3. plads, i de 10 afdelinger. Stort tillykke til ham også.

Det er altid super fedt at se MTB Randers medlemmer på skamlerne.

Det blev også til et par lodtræknings præmier. Steffen Søvsø vandt et par håndtag. Rene Brandt vandt startnummer til 3 timers løb. Det var lidt svært at se, om han glæder sig til 3 timer i sadlen.

Nu er det slut med Webike cup for i år, men håber at møde endnu flere til de 6 afdelinger af Cykelbørsens vintercup.

Skrevet af
Brian Skovsen.
 

Du er her: Home WeBike Cup Finale 2014