Aktiviteter 2013

2013-10-03 INFORMATIONSMØDE

Initiativgruppen bag MTB Randers siger  1000 tak for i aften.

Det var helt overvældende med jeres opbakning. Med over 100 fremmødte og et medlemstal der allerede på den første aften har rundet 70, gør os helt rørte.

Med den opbakning kan det kun blive godt.

Vi ses på søndag kl 10 ved Doktorparken.  

2013-09-28 SLETTESTRAND ULTRA 2013

Hvad er Slettestrand Ultra?

Slettestrand Ultra er et mountainbike løb, hvor deltagerne kører efter et GPS-spor i stedet for markeringer i terrænet. Der køres på alt fra mtb-ruten i Slettestrand til vandrestier, grusveje, asfalt og sågar kortere stræk, hvor der slet ikke kan cykles. Ruten strækker sig fra Slettestrand til midt mellem Bulbjerg og Hanstholm og vi regner med en vindertid på ca. 5.30-6 timer for de ca. 110km. På grund af det unikke terræn, der køres i, er der kun 40 startpladser at kæmpe om.

Det er da en udfordringman man ikke kan sige nej til. 

Raceday:

Afgang fra Randers var planlagt til 06:00 så det var op omkring kl 5 for at få havregrød med banan... Det var planen.. Men vågnede heldigvis af mig selv kl 05:15.. Kiggende undrende på telefonen hvorfor den ikke havde alarmeret... *suk*.. Klovnen havde sat alarm til 05:45 og 06:00..

Så lidt stress fra morgenen er jo altid godt.

Dagen før var cykelcomputeren checket med download af de 4 segmenter som ruten var delt op i. Selvfølgelig med 100% strøm da GPS'en fra cykelcomputeren er eneste livline.

Bilen er pakket og afsted det går... Ned på motorvejen mod Slettestrand. Temperaturen siger 2 gr så tankerne omkring påklædning vendes et par gange på vejen derop.

Vel ankommet til Slettestrand bliver der hentet startnummer og klargøringen begynder. Da jeg så tænder cykelcomputeren, så starter den op med ny opsætning... !!!!

Da går det op for mig, at det er den nyankomne cykelcomputer til konen, der er smuttet i tasken... Uden detaljeret kort og uden downloads af ruter.

Får dog lov til at lån en PC på stedet og får ruterne downloaded igen... Opsæningen bliver lavet og så er vi ved at være klar til start. 

Starten:

Starten går kl 09:00 med masterkørsel ud til sporet... Straks vi rammer sporet kommer første stigning og placeringerne falder på plads.. Kort efter første bakke kommer "Maries Drop", hvorefter der er lidt trafik på det efterfølgende singletrack. I øvrigt punkterede de først 2 mand op ad bakken, blandt andet Kim fra Bjerringbro som jeg tidligere har kørt med. Han er en TRI-mand så jeg tænker, det er ok han kommer op senere, så er der et godt hjul.

De første knap 10 km er på singletrack hvorefter et dejligt stykke asfalt dukker op. I stor gear og afsted det går.

Det er en speciel måde at køre MTB på... 20% af tiden bruges på at se på cykelcomputeren resten af tiden på vejen. For mig der normalt holder meget styr på puls og distance er det anderledes kun at se på kort.

Efter ca 24 km så kan jeg ikke dy mig.... Bladrer på cykelcomputerens skærm skal jo lige se, hvor langt vi er nået... Så kommer der en "pop up" med "Afvigelse fra bane"... FUCK... Tilbage på kortet bremse op vende rundt. De 4 mand jeg så lige havde kæmpet med at lægge afstand til er oppe igen, så jeg får lige 500 m ekstra på kontoen.

Kommer ud foran dem igen og lægger fra men kort tid efter kører jeg forkert i skoven og de er oppe igen. Bider der sure æble og lægger mig på hjul.

Gruppen bliver til 3 mand og vi når ud til anden sektion (der skal skiftes bane på computeren). Da vi kører igen kommer Kim med punkteringen i starten op til os. Efter et kort stykke kører vi forkert igen (dog ikke Kim der ligger bagerst) og han får et hul på 200m... Så må den tykke frem og træde og hullet bliver lukket.

Så følges vi stort set ad frem til vandposten ved ca 40 km, hvor de andre stopper for at tanke. Jeg kører videre og fanger 2 mand fra Cycling Nord, der lige er kørt fra vandposten. Senere kommer Kim op og kører fra os næste gang vi kører forkert.

Nu nærmer vi os den halve distance og når ud til Nordsøstien, som er en sti op langs Vesterhavet lige bag første klitrække. Det er tid til at skifte til 3 bane på computeren. Nu kører vi mod Nordøst lige mod vinden og i tungt terræn. Indenfor 1 km går jeg helt ned... Benene vil slet ikke mere og jeg må slippe de 2 fra Cycling Nord. På et tidspunkt er jeg nødt til at stoppe for at spise og strække ryggen. Ta'r lige 2 billeder.

Sådan så de sidste 5 km ud. (Vesterhavet til højre)

Hvad er Slettestrand Ultra?

 

PRISON BREAK 2013

Efter et veloverstået infomøde i MTB Randers regi, var der lørdag d. 5 oktober løb i Horsens.

Der var lagt besked ud om samkørsel fra Netto på Viborgvej og opsamling i Sdr. Borup, Der blev lagt fra land fra Randers kl. 06.15, hvor en god flok forventningsfulde nyslåede MTB Randers ”inmates” skulle på flugt fra fængslet i Horsens på hhv. Urban Escape og Maraton Escape.

Bilerne blev kørt til Horsens i bedste Convay stil, og snart skulle vi befinde os på det gamle fængselsområde (fed kulisse).

Startnumrene, mugshots taget og goodiebags blev afhentet. Omklædningen samt de obligatoriske toiletbesøg plus undskyldninger om hvorfor man nok ikke var så godt kørende i dag blev ordnet. Tak til familien Korstgaard for de medbragte rundstykker, så gled alle de forskellige undskyldninger om for lidt søvn manglende brokbind, glemte Mtb sko osv. nemmere ned ?

Kl. 08.30 skulle starten til maraton distancen gå, der blev gejlet godt op fra arrangørernes side med en simuleret fangeflugt vha. rapelling ned fra fængslets øverste vindue – godt sat op.

Starten gik og folk var hurtigt splittet for alle vinde. Det var en super fin rute de havde stablet på benene, der var alt fra de snævre stejle singletrack til lange stykker med rulleskift. Imellem det var der indlagte flugtruter igennem skurvogne, garager, parkourbaner, sportshaller, forhindringsbaner og meget andet sjov.

Der var virkeligt lagt op til en god dag i sadlen, desværre blev den skæmmet lidt af en del defekter samt punkteringer. På trods af dette blev der kæmpet godt, og der blev leveret en del flotte præstationer ingen nævn igen glemt.

Dog skal det nævnes at grundet lidt problemer med afmærkningen var der en del der kørte forkert. Det betød desværre for MTB Randers´s Peter ”Tandlægen” Andersen, at han og den gruppe han kørte i kørte forkert. Dette betød på trods af at Peter kørte hurtigste tid i H50 rækken i maraton, ikke kom øverst på podiet. Det havde ellers været en perfekt start for en helt ny klub.

Fedt at se at der var så mange fra Randers der var taget til Horsens, det bliver et flot syn når vi på sigt kommer i ens klubtøj.

Tak for en god dag og godt humør – vi ses til træning

 

2013-10-06 FÆLLES TRÆNING

Så blev det d. 06.10 og vi kunne stå op til en flot morgen med sol og svag vind, endnu bedre var det dog, at det samtidig var samme dag for 1. fællestræning i MTB Randers regi.

Klokken 10.00 var der afgang fra Doktorparken, til stor glæde kunne vi konstatere at ca. 40 mtbére både drenge og piger, havde valgt at bruge denne dejlige formiddag i det bedste selskab – nemlig sammen med cyklen og en flok cykelgale folk.

40 mand m/k klar til tur

40 mand m/k klar til tur

Vi kørte fra doktorparken et par minutter over 10, efter Torben Korstgaard havde orienteret om ruten, sikke et syn det bliver når vi kommer af sted i ens tøj !!!!

Turen gik ad diget mod Grensten, hvor dagens første udfordring skulle forceres. Alle kom op over bakken i fin stil. Flot udsigt fra toppen af Grensten blev det for dem der havde overskud til at kigge sig tilbage.

Herefter blev der kørt ”bag” om Stevnstrup til Fladbro. I Fladbro blev der kørt et par omgange på det første stykke kaldet ”trekanten” her blev der krævet lidt mere af teknikken. Efter det gode spor i trekanten, fortsatte vi over i den anden del af Fladbro skov (campingplads siden).

Der var der mærket op og målstreg depot osv. Det var dog ikke til os da der var et motionsløb i skoven, det slår ikke 40 mtbére ud vi talte med arrangørerne og fik kørt et par gode omgange der.

Herefter gik turen mod Hornbæk, hvor vi fik et par gode stigninger og noget godt singletrack.

Fremover vil vi i højere grad køre ture hvor vi kan dele os op i fysisk- og ambitionsniveau. På den måde bliver det nemmere for os at tage hånd om alle.

Tak til alle Jer seje MTB Randers folk der gjorde det til en god tur

Vi ses tirsdag d. 08.10 kl. 19.00 ved Doktorparken – husk lys 

 

LYGTETID = SPASTRÆNING

Tirsdag d. 08.10 var der første træning med lygter, og hvilket et syn!!!!! Der var mødested ved Doktorparken kl. 19.00, og der var 32 MTB Randers ryttere klar og liret helt op med alle afskygninger af ledlys. Vi kørte i samlet flok via diget ud til skovbørnehaven i Fladbro, her blev rullet stille og roligt og snakket lygtelir. I Fladbro delte vi os som annonceret op i 3 hold, Begynder, Øvede og Elite.

På begynderholdet blev der holdt fokus på det, at lære at vænne sig til at køre med lyset, samt få flow i cyklen på stykkerne med rødder. Der var også udpeget en bakke hvor der skulle gives all out = fuld gas. Der var højt humør og gejst til at gå til den – fedt…

På holdet med de øvede, blev der ikke brugt så meget tid på det med lygter, der skulle der køres fra start. Her blev der også arbejdet godt med flow på de tekniske stykker. Der blev arbejdet rigtig godt med sving, med fokus på at skære sving samt vægtfordeling på cyklen ifb. med svingene. Der blev sluttet af med intervaller – Sweet….

På Eliteholdet, skulle der bare køres fra start. Først skal lyde en tak til Niels bak Sørensen og Preben Bækgaard for at hjælpe til med ruten. Det blev kørt flow runder på ”trekant” stykket med god gas. Der var et par småstyrt undervejs, da hastighed og øjne lige skulle vænne sig til sæsondebut med lygter. Der blev givet gas med godt humør , der skal køres til kanten på dette hold – så er det lidt sjovere at råbe ”godt Bashar” og ”ej for satan Steffen”. Klik her for at se forklaring

Efter nogle runder blev der øvet drops, det er altid spændende når man ikke kan se hvad der er under en. Som afslutning blev der kørt nogle stigninger i den anden side af skoven (campingpladsen) til slut blev der givet fuld rem til bage til P-pladsen – nogle omkring begge pladser.

Fedt at se så mange – nyd videoen på youtube husk at maksimere skærmen. Klik her for at se klip 

Husk spinning torsdag, samt træning søndag. På søndag vil I se helt nye spor – glæd jer.

 

2013-10-13 FÆLLESTRÆNING OG LØB

 

 

SIKKE EN MTB WEEKEND

Først og fremmest fedt, at se alle dem der allerede repræsenterer MTB Randers i div. Løb!!!

Lørdag var en flok klar til race i Plantageløbet i Tornby. Efter sigende og hermed bekræftet en rigtig fed rute, der efter deltagernes udsagn fortjener en gentagelse. Ruten bestod mest af singletrack med korte skarpe stigninger og fede rodsektioner – fedt.
Om MTB Randers´s 2 bedst placerede ryttere fulgtes ad, eller de kæmpende om det, skal være usagt – meeen kender man de 2 ret så har der været kamp om det. Kristian Nielsen og Teddy Pedersen kom ind på hhv. en 14 og en 13 plads. Specielt må det bemærkes, at Teddy Pedersen kun har kørt MTB i 1 år !! Det må motivere andre. Sejt kørt alle Jer der tog til Tornby.
Søndag var der også løb: MTB klassikeren i Vejle, her var der også flere seje MTB Randers ryttere på startlisten. Steffen Søvsø kørte et rigtig flot løb og kørte sig ind på en fornem 5. plads – godt kørt Steffen

Træning søndag:
Igen utroligt flot fremmøde… dejligt at der kommer helt nye MTB ansigter – husk det er for alle niveauer, ”så kom bare då”.
Der blev gået til den og flyttet grænser, i et forholdsvist barskt terræn og Romalt og Assentoft. Efter sigende har alle 3 grupper haft en rigtig god træning.
Specielt på hold 1 blev der flyttet noget både fysisk og mentalt. Der blev udfordret både på nedkørsler, samt det at køre cyklen i længere tid. Der går rygter om folk med krampe, men det er vel bare rygter ;-)

En lille video og respekt herfra https://www.facebook.com/photo.php?v=10202485826727362&set=o.644604068924707&type=2&theater

Vi glæder os til tirsdag – husk det er i Fussingø, vi mødes ved badebroen kl. 19.00.

 

2013-10-15 AFTEN FÆLLESTRÆNING

Så skulle der prøves kræfter med Fussingø efter lygtetændingstid.

Der var mødetid som sædvanligt kl. 19.00, denne gang ved badebroen i Fussingø. Flere havde aftalt samkørsel, nogle i biler andre på cykel. Flere af dem der tog cyklen derud, ramte 66-67 km inden de var hjemme igen. Der går dog rygter om, at der er observeret flere MTB Randers ryttere på Shell Viborgvej i gang med at forsyne sig med div. sukkersager – FØJ....

Igen må vi bare tage hatten af for, at der møder 47 seje MTB Randers ryttere op til aftentræning – fedt. Der blev delt op således, at der var et begynder hold, et øvet hold, et race hold for øvede samt Eliteholdet.

Tror at alle fik en masse udbytte af gårsdagens træning, der var i hvert fald meldinger fra alle 4 hold at der i perioder ikke var megen snak. Specielt intervallerne virker til at have sin effekt – så dem fortsætter vi med.

Der kom lidt spredning på begynderholdet pga. defekt. Måske skal det præciseres, at når man tror der bliver råbt PERFEKT så er det sandsynligvis DEFEKT der bliver råbt. Tak til Klaus Borkmann for den kække bemærkning.

Lidt video fra Elite: https://www.facebook.com/photo.php?v=563681963698664&set=vb.100001705973703&type=2&theater. Der skal gives stor respekt for den indsats og fight der bliver lagt for dagen.

Husk at spred budskabet – at MTB Randers er for alle.

Til dem der ikke kommer til spinning torsdag, så ses vi på lørdag kl 11 i Fussingø !!!

Hold øje med hjemmesiden for tid og sted

 

FOREDRAG HOS BILHUSET HALDRUP

FOREDRAG MED MICHAEL RASMUSSEN OG BO HAMBURGER HOS BILHUSET HALDRUP

Tirsdag den 22. oktober 2013 inviterer Bilhuset Haldrup A/S til endnu en spændende aften i selskab med cykelholdet Christina Watches - Onfone powered by DANA.

Årets foredragsholdere er.:
Michael Rasmussen – tidligere professionel cykelrytter, Commercial Director og medstifter af cykelholdet Christina Watches.
Bo Hamburger – tidligere professionel cykelrytter og nuværende sportsdirektør for cykelholdet Christina Watches.

Aftenens program
18.15 – 18.45 Lidt godt til ganen
18.45 – 18.50 Velkomst ved Bilhuset Haldrup Randers A/S
18.50 – 21.00
- Mit liv 10/2013 minus 12 måneder ved Michael Rasmussen
- Mit comeback til cyklingen som Sportsdirektør ved Bo Hamburger
- Vores liv i cyklingens ”særlige periode” Michael Rasmussen & Bo Hamburger
- Udviklingen og fremtiden for cykelholdet ved Michael Rasmussen & Bo Hamburger
- Spørgetid
o Michael og Bo har lovet at svare på alle typer af spørgsmål – en aften uden tabu. Dog kan Michael og Bo af gode grunde kun svare om spørgsmål omkring sig selv.
21.00 – 21.05 Tak for i aften ved Bilhuset Haldrup Randers A/S
21.05 – 22.00 Kaffe - udstilling af bl.a BMW cykler, biler og tilbehør

Af hensyn til forplejning mm. bedes du/I tilmelde jer på cykling@bilhuset-haldrup.dk senest søndag den 20. oktober kl. 12.00

Vi glæder os til at Jer

Bilhuset Haldrup Randers A/S

 

BERETNING BLÅBJERG PLANTAGE

Peter Andersen, Morten Dommerby, Frederik Svendsen, Steffen Søvsø og Martin Thomsen stillede søndag d. 20. oktober til start i 2013 udgaven Invita MTB race i Blåbjerg Plantage. 649 deltagere fordelt i forskellige klasser. Første mand i ilden var Morten Dommerby, som havde fedtet sig til en start i motions klassen og derfor kunne nøjes med 2 omgange. Det blev til en placering som nr. 26 og det siger vel mere om niveauet i motionsklassen end om Morten, som vi ved kan køre stærkt både op og ned. Bagefter ydede han og familien god støtte på rævebjerget. Tak for det.

Det resterende slæng skulle samlet til start kl.13.30, Peter Andersen i H50 med 3 omgange og resten i Sport måtte ud på en ekstra og køre i alt 4 omgange. Vejret var ok og sporet var lettere fugtigt. Der var intet og klage over bortset fra at Søvsø og jeg var havnet noget længere tilbage i startblokken end godt var. Da starten går, blev der som altid holdt på. Jeg fandt hurtigt ud af, at vores placering i blokken, faktisk passede meget godt med styrkeforholdet til de andre ryttere. Det vidnede om et stærkt felt og det var det også. Søvsø satte tempoet og jeg hægtede mig på hans baghjul. Han er en flot fyr, selvom han sidder skævt på cyklen! Frede lå længere tilbage og kæmpede hårdt. Han er tydeligvis ikke vant til Fransk lige før et løb (Hotdog). Den Gamle måtte vente et minuts tid med at starte. Peter havde travlt op til løbet med at smide ”vægt” i skovbunden. En 2-3 gange vil jeg gætte på efter at have set hans cykelbukser efter løbet! Det var IKKE chokolade som Frede troede. Godt vi fik ham stoppet!

Søvsø's lead out mistede lidt kadence lidt før toppen af bakken og jeg besluttede mig for at holde på lidt endnu i håb om at finde en 'hurtig' gruppe og hægte mig på. Den fandt jeg og efter at have holdt på i 5 km med en puls langt inde i det røde felt, måtte jeg slippe og falde tilbage på syregrænsen. Søvsø holdt afstanden ca. 1 minut længere tilbage. Han så frisk ud, så jeg overvejede et øjeblik om jeg skulle falde tilbage og lave en alliance. Jeg besluttede mig dog for at holde mig på min syregrænse og køre mit eget løb, så måtte han jo komme til mig. Der skulle doseres rigtigt med kræfterne og jeg turde ikke køre over evne, da Rævebjerget er en skrap fornøjelse med en 36 tands skive foran. Jeg blev hentet af et par stykker undervejs, men holdt mig i skindet indtil sidste omgang hvor folk begyndte at betale prisen. Her fik jeg valuta for at have holdt igen og jeg fik hentet 5 placeringer ind og endte som nr. 21 samlet. Ikke prangende, men fuldt tilfredsstilende og nok et af de bedst disponerede løb jeg har kørt i år.

Frederik havde en uheldig punktering på første runde og som cykelmekaniker ejer man selvfølgelig ikke grej, så han måtte trække slukøret i mål.
 Steffen Søvsø, manden der aldrig giver op, kom ind på en flot 26. plads og var klar til at gå i seng da han passerede mål stregen. Godt kæmpet og jeg er sikker på at MTB Randers har gjort et godt ”køb” her til næste sæson.

Peter og hans førerhund Max. kørte som sædvanligt et veldisponeret løb og det rakte til en 1. Plads i H50. Så kom MTB Randers endelig på skamlen og nok ikke sidste gang med Peter.

Frederik og jeg har nu kørt med Peter til en del løb efterhånden og det er næsten uanset hvor vi kommer hen i landet, så har Peter oplevet et eller andet i forbindelse med en by, skov eller lignende. Da vi køre igennem Tarm siger Peter ”Her har jeg spillet Tennis” Jeg kunne se Bette Frede sidde og rulle med øjnene i bakspejlet, så jeg svarer: ”Gu har du da ej, her er da ikke en skid herude” Jo siger Peter, Vi spillede Tarm Open og jeg kom i finalen.

Det var altså lige før at Peugeot´en sejlede i grøften. Føj for en griner vi fik os der, ja tak ? Nå, men vi må se om der dukker flere staldtips og anekdoter op fra H50 mesteren næste gang vi skal på tur.

Tak til Mikael Bech for lån af fotos

Link til video fra løbet 


”Vi ses i sporet”

Martin Thomsen

 

SOCIAL EVENT VED MTB LØBET I FUSSINGØ 2013-11-03

Der er helt sikkert en del af MTB Randers’ medlemmer som skal køre MTB løbet i Fussingø søndag d. 03. november 2013, og i den forbindelse vil klubben gerne være vært ved et socialt arrangement efter løbet, for MTB Randers medlemmer – både dem som har kørt og dem som har været ude i skoven som tilskuere.

Man tilmelder og betaler selv for sin start til løbet – men efter løbet vil MTB Randers være vært og stå klar med kage, sodavand og grillpølser til MTB Randers medlemmer.

Vi slår et telt op ved Bålpladsen (Damagre) inden Møllehulen (se kort - punkt nr. 6). Vi håber rigtig mange har lyst til at komme over at hygge bagefter – og heppe når de resterende ryttere cykler opad den lange grusvej for sidste gang.

Har du spørgsmål til dette arrangement, kontakt Frank Rasmussen på mail: frank@frmarketing.dk eller på mobil. 3139 6656.

KONTAKT MTB RANDERS

 

VINTER CUP 2013/2014 - 1. AFD.

MTB RANDERS VINTER CUP 2013/2014 – AFD. 1

Så fik vi skudt MTB Randers' Vinter Cup 2013/2014 igang søndag d. 24. november i Fussingø Skov. Der var afmærket en rute på 2,7 km med 115 hm pr. omgang. Ruten skal køres igennem 6 gange inden vinderen kunne findes.

50 ryttere fra MTB Randers inkl. nogle få "gæster"/kommende MTB Randers ryttere stillede til start. Der blev lagt hårdt ud - og i begge klasser (Herre & H40) blev der kæmpet om placeringerne hele vejen gennem feltet. Nogle ryttere har kørt en del løb gennem årene mens andre stillede til start for første gang. Cuppen er tiltænkt for ryttere på alle niveauer - og som en slags alternativ træning og god social hygge efterfølgende. Husk 2. og 3. afdeling hhv. søndag d. 12.01.2014 samt søndag 23.02.2014.   

Efter løbet var der varme grillpølser, suppe, sodavand og kage mens ryttere fik diskuteret løbet og hvad der var sket for de forskellige ude på ruten. Alle så ud til at hygge sig. Så vi glæder os til næste gang og håber på endnu flere deltagerer.

Se billeder fra Cuppen her

RESULTATER

Herre:

Søren Søgaard 1
Martin Thomsen 2
Søren Rasmussen 3
Lasse Sommer 4
Rene Møller 5
Thomas Sørensen 6
Martin Mikkelsen 7
Claus Nylander Hougaard 8
Preben Bækgaard 9
Jens Winther 10
Brian Skovsen 11
Nikolaj Bregendahl 12
Carsten Jensen 13
Erik Knudsen Jensen 14
Lars Høgh 15
Niki S. Hansen 16
Jakob Nielsen 17
Kasper M. Andersen 18
Mateusz Dziopa 19
Dennis Munk 20
Frederik Svendsen 21
Martin Svejstrup 22
Martin Tolborg 23
Kristian Bruun 24
Mads Enslev 25

H40:

Steffen Søvsø 1
Tommy Steen 2
Rasmus Kirketerp 3
Ole Jakobsen 4
Palle Lau Mikkelsen 5
Dennis Vestergaard 6
Klaus Rasmussen 7
Ejnar Mogensen 8
Henrik Andersen 9
Karsten Sommer 10
Søren Albertsen 11
Henrik Tychsen 12
John Kynde 13
Ulrich Müller 14
Keld Pedersen 15
Lars Bering Pedersen 16
Steffen Skov Jensen 17
Brian G. Kristensen 18
Kenneth Hansen 19
Claus Espersen 20
Allex Hengeberg 21
Carsten Kriller Sørensen 22
Lars Hjuler Andersen 23
Torben Snedevind 24

 

Dame:

Rikke Korstgård 1
 

MTB LØB I FUSSINGØ NOV. 2013

SÅ STEMPLEDE MTB RANDERS IND TIL CYCLING PARTS MTB I FUSSINGØ - 03.11 2013

Det var rigtig fedt, at se så mange var taget til Fussingø for, at køre men lige så fedt var det, at så mange mødte op for at heppe.
Det giver så meget for dem der kører, at holdkammeraterne hepper – fedt, bliv ved med det!!

”Lir” bakken var i dagens anledning iklædt MTB Randers farver. Det så fedt ud med de nye beach flag, der er i hvert fald ikke nogen der kan være i tvivl om vores eksistens længere.

Da de andre ryttere kørte forbi ”vores” bakke 2. og 3. gang var man i tvivl om det var tanken om bakken de skulle forcere, eller tanken om at grillpølserne og kagen ikke var til dem der pinte dem mest.

Rent sportsligt var det også en rigtig god dag for vores MTB klub, der i jo havde 1 mdr. fødselsdag i går. Hold da op der er sket meget på 1 mdr.!!!

Vi fik alt fra 1. plads og andre topplaceringer til præstationer fra ryttere der virkelig har lagt på niveauet.

Vi har fået fat DR Sportens interview med Formanden aka Lasse Sommer:

Lasse hvordan greb du løbet an? 
Lasse: ”Jeg valgte at ligge min puls på 90% og holde den i det område og se hvad der ville ske”

Var du alene om det? 
Lasse: ”Søren Rasmussen(MTB Randers) og jeg kom godt fra start og efter ca. 5-6 km, fik vi slået et komfortabelt hul på ca. 1-1,5 min. ned til nr. 3. Ved Gajolbakken var vi kun os 2 og vi kunne arbejde sammen det sidste stykke.

Var der slet ikke nogen der kunne true jer på dette tidspunkt? 
Lasse: ”Jo vi havde hele tiden Ole Finland aka Teddy Pedersen i baghovedet, han har vist stor styrke på det seneste”

Hvorfor var det lige Ole aka Teddy i følte jer truet af ? 
Lasse ”Det er da klart, han har været i Finland”

Tillykke med 1. pladsen Lasse, er der nogen du vil takke? Lasse: ”Jeg vil gerne takke MTB Randers hold 1, jeg kunne ikke have gjort det uden jer”

Stor tak til alle for indsatsen i går, både til dem der lavede flotte resultater(nævnt på Facebook) men også til dem der hjalp med, at sætte telte osv. op og rydde op. Det betyder alt for det her projekt.

Der var ca. 35 MTB Randers ryttere som deltog i løbet, og alle kæmpede bravt - her er nogle udvalgte resultater:

50 KM:
Nr. 7: Steffen Søvsø
Nr. 12. Michael Lajer

29 KM:
Nr. 1: Lasse Sommer
Nr. 2. Søren Rasmussen
Nr. 5: Teddy Pedersen
Nr. 10. Søren Albertsen

21 KM - Mænd:
Nr. 2: Rene Møller
Nr. 4: Christian Bentsen
Nr. 6: Torben Korstgård

21 KM - Kvinder:
Nr. 5: Rikke Korstgård
Nr. 7: Lotte Petersen

 

STJERNELØBET 31-12-2013 - DELTAGERLISTE

Følgende er tilmeldt til Stjerneløbet 2013:

  1. Dennis Munk Pedersen
  2.  
  3. Jesper R. Høgsted
  4. Rene Møller
  5. Mads Enslev
  6. Frank Rebo Rasmussen
  7.  
  8. Jan Schmidt
  9. Thomas Kiær Laursen
  10. Frank Boje
  11. Lean Thomsen
  12. Ole Jakobsen
  13. Rene Brandt
  14. Mateusz Dziopa
  15. Niki Soelberg Hansen
  16. Klaus M. Andersen
  17. Henrik Andersen
  18. Lars Hjuler Andersen
  19. Tommy Steen
  20. Klaus Bugge Andersen
  21.  
  22. Brian Kristensen
  23.  
  24. Steffen Skov Jensen
  25. Erik Knudsen Jensen
  26. Claus Hougaard
  27. Claus Bech Espensen
  28. Thomas Bach Sørensen
  29. Michael Lajer
  30. Peter Kristensen
  31. Kasper Møller Andersen
  32. Steffen Søvsø
  33. John Kynde
  34. Teddy Pedersen
  35. Carsten Agri
  36. Lars Bering Pedersen
  37. Christian Bentsen
  38. Nikolaj Overgaard Bregendahl
  39. Rene Krebs
  40. Peter Andersen
  41. Keld Pedersen
  42. Martin Jensby Jørgensen
  43. Ulrich Enger
  44. Kim Hansen
  45.  
  46. Martin Tolborg
  47. Niels Sørensen
  48. Claus Overgaard
  49. Bo Berg
  50. Nikolaj Keldorff
  51. Henrik Tychsen
  52. Klaus Rasmussen
  53. Niels Frydenholm
  54. Svend Hunnerup
  55.  
  56. Dennis Vestergaard
  57.  
  58. Christian Junge
  59. Flemming Steenfeldt
  60. Flemming Ethelfeld
  61. Jesper Møller

Hjælpere:

  • Registrering start/mål
    • Karsten Sommer 
    • Mie Hegelund
    • Franz Müller (løbsarkitekt)
  • Ruteopmærkning
    • Torben Korstgård
    • Franz Müller
  • Præmier
    • Frank Rasmussen
  • Indskrivning
    • Mie Hegelund
    • Franz Müller
  • Opstilling af pavillion m.m.
    • Lasse Sommer
    • Jan Sandholdt
    • XX
  • Forplejning
    • Torben Korstgård
 

STJERNELØBET 31-12-2013

 

Tilmelding til Stjerneløbet i Fussingø den 31.12.2013 kl 10:00.