MTB Randers Street Challenge 6.0 - 2021

Aflyst !!

Det er med stor beklagelse, at vi også i år er tvunget til at aflyse MTB Randers Street Challenge.

Vi havde håbet på en lempelse af Corona-restriktionerne, men det er desværre ikke sket.

Vi har været i dialog med Randers kommune og Østjyllands politi, i håb om at finde en løsning.

Men da der er tale om et sportsarrangement, ville det kræve at hele ruten skal holdes i een stor indhegning med en lang række begrænsninger.

Street Challenge skal være en fest for både ryttere og publikum, så derfor bliver arrangementet rykket til 2022.

Vi beklager, at vi igen må skuffe de mange der havde glædet sig, men vi lover, at vi kommer stærkt tilbage, når det bliver muligt at afholde store sportsarrangementer uden Corona-restriktioner igen.

Vi ses i 2022 🚴‍♀️ Hav det godt så længe.

MTB Randers

Street Challenge udvalget

MTB Randers Street Challenge 6.0 - 2021
Torsdag d. 19. august 2021 i Randers Festuge.

Igen i år er Randers midtby rammen om årets fedest MTB gadeløb der afholdes for 5. gang af MTB Randers.
MTB Randers Street Challenge er et mountainbike-gadeløb med en lang række forhindringer, som rytterne skal igennem.

Hvis løbet bliver aflyst pga COVID-19 vil deltagerne få refunderet deres billetter + tilmeldingsgebyret

 

Der bliver deltagelse af både erfarne MTB-ryttere, licens-ryttere, og begyndere, hvor man køre så mange omgange man kan nå på 90 minutter.

Løbet bliver inddelt i forskellige aldersklasser, og der bliver både herre-, dame- og børneklasser.

Ruten bliver både sjov og udfordrende, så der bliver også meget at se på for publikum. Løbet byder på nye forhindringer, men der bliver selvfølgeligt gensyn med hajbassinet, lastbilen, trapperne, broen, rodstykke mm.  
Igen i år garanterer vi, at ryttere på alle niveauer vil blive udfordret - og vi tør godt love, at ruten byder på ny oplevelser. Løbes køres på mountainbike, Fat-bike el.lign. Det er tilladt at stille op på Gravelbike/Cross, men det er uden for konkurrence. Denne cykeltype vil dog ikke egne sig til ruten.

Det er ikke tilladt at stille op på E-bike, eller med nogen form for hjælpemotor. 

Dato & tid:
Torsdag d. 13. august kl. 19:00 for dame & herre klasse samt U15
U9, U11 & U13 starter kl. 19.30 men SKAL være indskrevet senest kl. 18.45, da de bliver linet op til start i start/mål-området. De kører således kun i 60 minutter. 

Sted:
Der er start/mål område på Østervold i Randers ved Arbejdernes Landsbank.

Klasser:
Børn: U9, U9P, U11, U11P, U13, U13P, U15, U15P
Voksne: Herre, H40, Dame, D40 

Startgebyr:
Voksne: 175 kr. + gebyr
Børn under 15 år: 100 kr. + gebyr 

Præmier:
Der er flotte præmier i alle klasser til nr. 1, 2 & 3 

Forplejning:
Der er kage, kaffe, vand og sodavand til alle deltagere efter løbet. 

Tilmelding:
 Via Sportstiming ( Link følger senere) - Der lukkes for tilmelding ved 350 deltagere.

Indskrivning:
Der er indskrivning hos Arbejdernes Landsbank på Østervold fra kl. 17:00.
Der er løbsbriefing 18.45
Løbsstart ved Arbejdernes Landsbank på Østervold kl. 19:00 & kl. 19:30 for U9, U11 & U13

Parkering:
Kommer man kørende i bil til Randers, så anbefaler vi at man parkerer ved Randers P-hus, Toldbodgade eller ved Randers regnskov. 
Ruten offentliggøres kort tid før start.

 

Deltagelse sker på eget ansvar.
Det er tilladt at videresælge startnumre.
Tilmelding er bindende. Tilmeldingsgebyret kan ikke kræves tilbagebetalt.
Hvis løbet bliver aflyst pga COVID-19 vil deltagerne få refunderet deres billetter + tilmeldingsgebyret